Emne: Tørrings-temperatur

Tilbage --- Forside --- Stil spørgsmål

.

Spørgsmål: Jeg sidder og spekulerer over hvorfor man ikke må tørre urter over 35 grader. Jeg tænker helt specifikt på Prikbladet Perikon. Hvis jeg kunne få et svar ville jeg blive meget glad.

Svar: 42 grader C. er det magiske tal. At vi siger 35 er for at være på den sikre side. Højere temperatur er forøvrigt næsten aldrig nødvendigt til urter. 
Mennesker og mange andre organismer dør ved denne temperatur (42) efter et vist tidsrum. Derudover ved man, at det er der omkring, at de såkaldte enzymer tager skade.
Jo mere varme, jo flere af de æteriske olier fordamper. Visse vitaminer kan heller ikke lide varme.
Vi lader heller ikke vores kompost blive varmere, da vi prøver at holde jorden levende. 

42 grader lader til at være "Livets kogepunkt"

De kemiske detaljer har vi ikke forstand på, men erfaringer igennem generationer, har vist at hvis man overholder denne varmegrænse, er man nogenlunde garderet i forhold til urter. 
Hvorfor er det sådan? Det er et lige så godt spørgsmål som: Hvorfor fryser vand ved -grader, og hvorfor koger det ved 100 grader? 
Enkelte urter tager ikke skade af højere temperaturer, det kommer an på hvilke aktive stoffer man går efter.
Om lige netop Perikon kan tåle varme, ved vi ikke. Det siges jo at være hypericin der virker i urten, men det er næppe den fulde sandhed.
De kemiske sammenhænge i urters virkning, er videnskaben jo indtil videre for en stor del uvidende om.
Derfor anbefaler vi at følge erfaringen generelt. Hvorfor dog tage chancer, når de tørrer udmærket ved lave temperaturer.


www.urtegartneriet.dk

Tlf. 86 86 74 30.
Buskhedevej 43, Kragelund.
8600 Silkeborg.