Emne: Salvieformering

Tilbage --- Forside --- Stil spørgsmål

.

Spørgsmål: Salvie. Kan man stiklingeformere disse? Og hvordan får man nemmest en stor og fyldig plante? Skal den klippes ned eller er det nok at man nipper af den til div. madretter?

Svar: Man tager ca. 7-10 cm lange skudspidser der klippes af lige under et bladpar. Hvis der er blomster ell. knopper i spidsen klippes de af. De nederste blade fjernes og stiklingen stikkes 2- 4 cm ned i en let gødningssvag jord. 

De kan bedst lide at være flere sammen, så hvis man bruger en potte, stikker man så mange ned langs kanten, som der kan være uden at de rører ved hinanden. 

Jorden holdes fugtig men ikke våd, og planterne skal stå på et lunt lyst sted uden direkte sol. Hvis det er i en varm periode kan det være nødvendigt at have plastik over i en uges tid for at holde på luftfugtigheden, men tag det endelig af igen da de ellers nemt rådner. 
Her om sommeren har de som regel rod på ca. 3-4 uger, på andre årstider kan det vare længere.

En stor og fyldig plante fås ved almindelig god dyrkning, hvilket vil sige at planten skal have rigelig sol, gødning og vand. De to sidste ting må dog heller ikke overdrives, da planten så bliver lidt vintersart. Hvis planten er i god fyldig vækst behøver man ikke klippe i den, men hvis den er blevet ranglet plejer jeg at skære dem ned til jorden i april. 


www.urtegartneriet.dk

Tlf. 86 86 74 30.
Buskhedevej 43, Kragelund.
8600 Silkeborg.