Emne: Alrune dyrkning.

Tilbage --- Forside --- Stil spørgsmål

.

Spørgsmål: Hej, jeg er meget interesseret i alruneroden. Jeg har været så heldig at erhverve mig et par eksemplarer gennem tiden men alle ar gået ud. Mit spørgsmål lyder:
Hvordan passes alrunen fra frø og frem? Kan den dyrkes i lejlighed? ( har også åben altan).

Svar: Alrunefrø sås bedst friske om efteråret (september/oktober), når de er modne. Man tager frøene ud af frugten og renser frugtkødet grundigt af, da det er spirehæmmende.
Dernæst sår man dem enten udendørs eller i uopvarmet drivhus. da de skal have kulde for at spire. De spirer så næste forår. Som regel spirer de godt, men enkelte frø kan springe 1-2 år over og komme senere.
Eventuelt dækkes de med trådnet eller lignende, da både mus og fugle kan finde på at spise dem.

Alruneplanten foretrækker god dybmuldet veldrænet jord, der holder på fugtigheden. Sol-halvskygge. Den vokser ligesom andre forårsblomster, på den måde at den starter meget tidligt (februar/marts), hvorefter den visner ned midt på sommeren. Det får ofte folk til at tro at den er gået ud, men det er den sjældent, da den egentlig ikke er særlig vanskelig, så længe den ikke sopper i vand om vinteren..

Vi har i øjeblikket (februar) en plante i potte stående i vores varme stue for at se hvordan den arter sig indendørs.
Den vokser godt og er foran de andre ude i kulden, men hvordan den arter sig senere ved vi ikke endnu.
Måske visner den tidligere ned, men det vil tiden vise.


www.urtegartneriet.dk

Tlf. 86 86 74 30.
Buskhedevej 43, Kragelund.
8600 Silkeborg.