Blåfugl

Sommerfugle i haven

Hvordan man indretter en sommerfuglehave


Artikler

Forside

opdat. 18. januar  2011

Sommerfuglebilleder

Natsværmere


I vores have der er en samling af krydderurter, lægeplanter og duftplanter plus det løse, oplever vi år for år et forøget antal sommerfugle og insekter. Det er jo en herlig oplevelse, at haven virker helt levende på varme sommerdage.

Smalrandet humlebisværmer og bi på slangehovedI årenes løb lægger man mærke til hvilke planter der er særlig populære så det vil vi gerne oplyse om her. Vi har aldrig gået efter sommerfugleplanter, men det viser sig at mange af vores planter er rene magneter. Efter at have studeret andres erfaringer, vil vi jo dog nok ad åre supplere med andre kendte sommerfugleplanter, der ellers ikke hører til vores repertoire.

Vi starter med de grundlæggende faktorer, der får sommerfuglene til at trives.

Varme:
Sommerfugle er som andre insekter varmekrævende. Det betyder først og fremmest at haven skal have sol, og at den skal ligge i læ. Læ kan skaffes ved hjælp af plankeværk men endnu bedre ved hjælp af træer, buske eller høje urter. Ud over at skabe læ er træer, buske og højt græs gode til at skaffe opholdssteder for sommerfuglene i dårligt vejr og evt. om vinteren.
Dagpåfugleøje på purpursolhatOm morgenen og i køligere vejr vil sommerfuglene meget gerne varme sig på store sten eller træstubbe m.m. der ligger frit i sol. De opsuger og bevarer varmen. Bar jord kan også bruges, men er som regel knap så attraktivt i en have.

Foderplanter:
De voksne sommerfugle lever af nektar fra blomster, og andre sukkerholdige ting som nedfaldsfrugt og i visse tilfælde harpiks fra træer. Der er stor forskel på hvor meget nektar forskellige blomster udskiller, og hvordan de falder i sommerfuglenes smag.

AndrenaHer er listen over favoritterne i vores have. Nævnt først i listen er de planter der  tiltrækker de farvestrålende og største sommerfugle (takvingerne).
Purpursolhat, djævelsbid, blåhat, hjortetrøst, kartebolle, sporebaldrian, sct. hansurt, et- og flerårige lathyrus, studenternellike, tidsler, gyldenris, kaprifolie, natlys, natviol, lavendel, timian, mynter, salvier, oregano og merian, isop, citronmelisse, kulsukker, slangehoved, katteurt, geranier og duftpelargonier, haveklinte, morgenfrue, lægebaldrian, jernurt, tusindstråle, en del sommerblomster, mange slags ukrudt som mælkebøtter, ærteblomstrede (leguminosae, som kløver og kællingetand m.m.).

En enkelt plante virker ikke nær så tiltrækkende som en større gruppe af samme plante.

SafflorAf supergode planter vi ikke har, men har hørt om kan nævnes:
Sommerfuglebusk (Buddleia), pragtskær og blåskæg.
Dem må vi vist hellere anskaffe.

Sukkerfodring.
En del sommerfugle holder af frugt i gæring; såsom nedfaldsfrugt, ligesom hvepse og solsorte m.m. De kan også lide harpiks fra birk, fyr og andre træer.
Man kan efterligne naturen ved at  fodre med rødvin blandet 1/1 med sukker. Denne blanding kan man smøre på træstammer, eller dyppe snore ned i. Snorene hænges op i træer. Sommerfuglene kan lugte dem på meget lang afstand.

Første gang vi prøvede selv (august 2006) sad der næste formiddag 2 Sørgekåber og et styks Det hvide C. Sørgekåber har vi ikke set i årevis her, og Det hvide C har vi aldrig set før. Derudover havde vi 4-5 flere admiraler end dagen før. Dagpåfugleøje ses også af og til på blandingen.

I foråret (marts 2007) lavede vi nogle ridser i barken på birk og ahorn. Saften der løber ud tiltrak både sørgekåbe og Det hvide C. De er desværre ikke blevet her..

StregbredpandeVand og mineraler skal der også til.
Sommerfuglene har også brug for vand. Det skal dog ikke være rent vand fra hanen, da der også skal være salte i.
Man kan lave et lille vandtæt bassin gravet ned i jorden på en eller anden måde, det være sig et stykke sort plastik, en balje eller lignende. Bassinet fyldes op med havejord, da det indeholder gødningssalte. Dernæst sørger man for at det altid er gennemvædet med vand, så overfladen er fugtig. Eventuelt supplerer man en gang imellem med en anelse gødning, helst naturgødning.
Bierne som bor her drikker heller ikke rent vand, men vil hellere suge vandet fra jordoverfladen af vores potter, når vi har vandet.

Larveplanter
Hvis man har rigtig god plads, kan man overveje at der er planter til sommerfuglelarverne. Den vigtigste er brændenælde, som nældens takvinge, dagpåfugleøje, det hvide c og admiralen plus enkelte andre lægger æg på.
Derudover er højt græs, diverse ærteblomstrede, planter i kålfamilien.og forskellige træer/buske vigtige. Der er selvfølgelig mange flere hvis man går i dybden, men det ligger udover vores ekspertise


Her er nogle billeder af vores sommerfugle.

Alle billederne er taget i vores egen have. Vi har flere arter end på billederne, men har ikke fået fotograferet alle endnu.

 
Admiral på Slangehoved.

Admiral på Slangehoved.


Dagpåfugleøje på Djævelsbid.

Dagpåfugleøje på Djævelsbid.


Nældens takvinge på purløg.

Nældens takvinge på purløg.


Sortåret hvidvinge

Sortåret hvidvinge på kulsukker.


Citronsommerfugl på solbærsalvie

Citronsommerfuglehan på solbærsalvie.


Citronsommerfugl på vingerne

Citronsommerfuglehan på vingerne.


Aurora han

Nyklækket Aurora han på mælkebøtte


Aurora han

Samme fugl fra en anden vinkel


Almindelig blåfugl på oregano. En han.

Almindelig Blåfugl  på oregano (merian). En han.


Rødplettet blåfugl

Rødplettet blåfugl.


Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl.


 

Lille kålsommerfugl

Lille kålsommerfugl.


 

Kålsommerfugle på ærenpris

Stor kålsommerfugl på ærenpris.
 


Dukatsommerfuglehan angriber rivalen på hovedet

Dukatsommerfuglehan angriber rivalen.
Igen på oregano (merian).


Dukatsommerfuglehun vingeunderside.

Vingeundersiden af en Dukatsommerfuglehun. På oregano (merian).


Tidselsommerfugl

Tidselsommerfugl på oregano (merian).
 


Tidselsommerfugl og humlebi på stolt kavaler

Tidselsommerfugl og humlebi d.15. oktober 2006. Der er rift om de stolte kavalerer.


Lille ildfugl

Lille ildfugl.
 


Violetrandet ildfugl

Violetrandet ildfugl. Vi får forhåbentlig et billede af oversiden engang.


Skråstregbredpande på studenternellike.

Skråstregbredpande på studenternellike.
 


Bredpande på tandbæger

Stregbredpande på tandbæger.


Stor bredpande.

Stor bredpande på kulsukkerblad.


Spættet bredpande

Spættet bredpande på brændenælde.


Det hvide W på Engbrandbæger.

Det hvide W på Engbrandbæger.


Sørgekåbe

Sørgekåbe, på rødvin blandet med honning.


Det hvide c.

Det hvide C, på rødvin blandet med honning.


Storplettet perlemorsommerfugl

Storplettet perlemorsommerfugl på lavendel.
 


Markperlemorsommerfugl

Markperlemorsommerfugl
på studenternellike.


Nældesommerfugl

Nældesommerfugl på brændenælde.


Nældesommerfugl

Nældesommerfugl overside, forårsgenerationen.


Nældesommerfugl, sommergenerationen.

Nældesommerfugl, sommergenerationen.


Blåhale.

Blåhale


Skovblåfugl

Skovblåfugl på Birk.


Skovblåfugl

Skovblåfugl ovenfra og tættere på.


Dværgblåfugl

Dværgblåfugl


Isblåfugl

Isblåfugl


Grøn busksommerfugl

Grøn Busksommerfugl på Spansk kørvel.


Grøn busksommerfugl

En Grøn busksommerfugl mere på Syren.


Okkergul pletvinge.

Okkergul pletvinge på naboens mark.


Okkergul pletvinge fra undersiden i parring.

Okkergul pletvinge fra undersiden i parring.


Engrandøje

Engrandøje.


Græsrandøje

Græsrandøje.


Okkergul randøje

Okkergul randøje på smalbladet timian.


Skovrandøje.

Skovrandøje.




Her nogle natsværmere og aftensværmere.

Dette er kun et lille udvalg af de mest spektakulære.

   
Nældehalvmøl. Følehornene ligger på ryggen

Nældehalvmøl. Følehornene ligger på ryggen.


Grøn birkemåler

Grøn birkemåler på drivhusplastik.


Blodplet

Blodplet på engbrandbæger.


Gammaugle

Gammaugle.


Aftensværmer

Aftensværmerart. Snerresværmer.


Duehale

Duehale på kaprifolie. En anden aftensværmer.


Dueurtsværmer

Dueurtsværmer faret vild i havestuen.


Smalrandet humlebisværmer

Smalrandet humlebisværmer på slangehoved.


  Bredrandet humlebisværmer.

Bredrandet humlebisværmer i havestue.


Lille vinsværmer

Lille vinsværmer på rude.


Agatugle

Agatugle.


Citronmåler

Citronmåler.


Brun bjørnespinder indendørs

Brun bjørnespinder indendørs.


Rødfrynset bjørnespinder

Rødfrynset bjørnespinder


Gul tigerspinder

Gul tigerspinder


Seksplettet køllesværmer

Seksplettet køllesværmer.


Grøn køllesværmer på strandsennep.

Grøn køllesværmer på strandkarse.


Pyrasta

Pyrausta sp. meget lille og knyttet til oregano.


Husmoderugle

Husmoderugle alias takugle på et kristpalmeblad.


Forside - Top - Artikler

www.urtegartneriet.dk

Tlf. 86 86 74 30.
Buskhedevej 43, Kragelund.
8600 Silkeborg.

copyright 2006 Urtegartneriet