I haven er de første korsnæb fra det kolde nord ankommet. Det er nogle sjove små papegøjeagtige fugle der spiser grankogler.
Strandmalurt
Artemisia maritima
En grålig,
stærkt sølvskinnende, opret urt med trådsmalle fjersnitdelte bladflige og små
gulliggrønne blomster. Den er omkring 60 cm. høj, om end meget variabel af vækst
fra sted til sted.Den stammer fra Europas kyster og Østeuropas og Asiens saltstepper. Den race (klon) vi dyrker kommer fra Kleven strand på Ærø. Denne "sort" vokser mere kraftigt end de fleste. Smagen er også finere end ellers.
Planten kan dyrkes både i
bede og i krukker, bare den får sol. Den breder sig med udløbere ligesom mynter,
hvilket man bør tage højde for ved fri udplantning i haven.
Den stærke sølvgrå farve og dens fine løv, gør den til en overordentlig nyttig
kontrastplante, der lyser op mellem alt det mere grønne.
Som krydderi egner den sig især til fede retter, da den hjælper på fedtfordøjelsen.
Den bruges oftest ved stegning af kød i meget små mængder.
Som snapseurt er det en klassisk bjesk. En enkelt kvist til en flaske snaps
behøver kun trække få timer, alt efter smag og behag.
Medicinsk virker den ligesom almindelig malurt men svagere.
Den er først og fremmest fordøjelsesfremmende og appetitstimulerende. Bruges
ved galdeblære og leverlidelser, fordøjelsesbesvær, anorexia. Den er feber og
betændelseshæmmende. Desuden ormedrivende og skulle hjælpe på blyforgiftning.
Mildt antidepressiv. Til rekonvalescens efter sygdom.
Man laver malurtte som udtræk, 1 teske pr. kop. Bør ikke sødes, hvis den skal
virke på fordøjelsen. Drikkes så varm som muligt. Kan også tilberedes som tinktur,
eller indtages som pulver. Vi foretrækker den i en blandingste sammen med andre
fordøjelsesurter.
De fleste insekter kan ikke lide at komme i nærheden af malurt. Dette udnytter
man ved at putte tørret malurt i skabe mod møl. Pulveriseret eller som stærkt
afkog bruges det mod bladlus, kålsommerfugle m.m.
Det siges endvidere at den hæmmer andre planters vækst i dens nærhed. Det har
vi indtil videre ikke kunnet bekræfte. Den skygger ikke ukrudtet væk på grund
af det fine løv.
Den kan som sagt lide sol, men er ellers ikke særlig krævende. En veldrænet
jord er dog nødvendig. Jorden må ikke være alt for mager, da den er vant til
at få gødning fra tang i naturen.
Den tåler tørke, men kan naturligvis godt lide vand.
Planten formeres ved deling. Alle de små rodudløbere kan blive til nye planter.
Den kan også formeres ved frø. I vores have selvsår den ikke. Det gør havemalurt
ellers.
Strandmalurt hører til planeten Mars. Strandmalurt egner sig (ifølge Culpeper)
bedst til folk der bor nær havet, da den indånder (lever af) den samme luft
som disse. Dette har han fra Doktor Fornuft. Ligeledes er den god til folk med
en svag fysik, da den ikke virker så stærkt. Køer der græsser hvor den gror
vokser godt.
Malurterne beskytter mod forhekselse, gift, mus og søuhyrer. De er opkaldt efter
jagtgudinden Artemis, da man får held med jagten hvis man medbringer en kvist
malurt.