November 1998


 

Planteportrætter

Leksikon

Forside

I oktober fik vi som ventet den første nattefrost. To gange indtil nu. Vi bor et meget koldt sted i Midtjylland, så der er nok mange, der ikke har fået frost endnu i andre dele af landet.
Den allerførste frost er altid en omvæltning. Her forsvinder planter som basilikum, chili m.m. med et slag, og efterlader brune pletter af visne planter, hvor der før var frodig grønt.
Vi nåede ikke at få vores frit udplantede duftgeranier ind i tide, så de fik svedet de øverste blade. Kønt ser det ikke ud, men efter at de er kommet ind, vokser de hurtigt fra det igen.
Regnen begyndte igen. Noget tyder på at vi slår nogle rekorder i år hvad nedbør angår.
Selvom haven er begyndt at se lidt kedelig ud er der nogle lyspunkter. Lungeurten står med store frodige hvidspættede blade. Unge lungeurtblade er glimrende i salat. Rude, baldrian, kokleare, bibernelle, salvie, timian, compact oregano er frodig grønne. Mange planter som citronmelisse, anisisop, katteurt m.m. er nu halvvisne i toppen, men har til gengæld udviklet lave kompakte vinterskud. Alle disse planter og mere til, kan stadig høstes friske til the, grønt drys, salater og varme retter. Ananasmynten (Broget æblemynte) er som sædvanlig den mynte der holder sig længst om efteråret.

Alle de ting vi nævnte i oktober om havearbejde gælder stadig. Man bør dog kun flytte og dele de meget hårdføre ting nu. Det er nu det bedste tidspunkt at begynde spredning af kompost, organisk gødning o.s.v. mellem de planter, der er visnet mere eller mindre ned; det luner og når at forbinde sig ordentligt med jorden inden foråret.
Det er det bedste tidspunkt at anlægge nye bede på nu. Hvis man først graver til foråret, tørrer jorden nemt ud. Vi vil ligesom i september slå et slag for højbede. Alting vokser bedre i dem.

Vi har haft nogle glas stående i en vindueskarm med frø til tørring. Nogle af frøene er blevet spist af mus. Mus er i det hele taget det værste skadedyr vi har. Om foråret, ja også nu, kan de rasere frøpotter og spise alle frøene. De betragter også nogle nyspirede planter som deres private karse! De har en forkærlighed for store olieholdige frø. I foråret oplevede vi endda en mus der vaklede syg rundt, efter at have spist alle vores nysåede ricinusfrø. De er jo temmelig giftige. Dyr plejer ellers at have et instinkt for hvad de kan tåle, men ricinus har de nok aldrig hørt om. Overfor musene har vi ingen tålmodighed. Det er bare om at komme i gang med musefælderne. Vi kan ikke se nogen formildende omstændigheder der.

Frø man har høstet skal tørres grundigt, hvorefter de kommes i papirposer eller i glas. Husk at skriv navn og årstal på. De opbevares herefter bedst tørt og køligt. Hvis de ikke bliver fugtige, eller står for varmt, kan en del af dem bevare spireevnen i mange år.

Tiden for vinterens tænkearbejde nærmer sig så småt. Hvis man vil lave forandringer i sin have er det en fordel at planlægge dem nu. Om et par måneder kan det være svært at huske hvordan tingene så ud. En plan over haven er derfor ikke dårlig at have ved hånden senere.

Rude
Ruta graveolens

Rude i blomstRuden er en ca. 60 cm høj halvbusk med kønne blågrønne blade og små gule blomster. Løvet dufter kraftigt. Varieteten "Jackman's Blue' er lidt lavere, mere kompakt og med mere blålige blade. Den blomstrer mindre end hovedarten og dufter lidt svagere. Der findes også en gul-hvidbroget varietet. I blomstringstiden (eftersommeren) er de dækket af bier, hvepse og fluer m.m.
De anvendes i regelen som stauder, eller som lave klippede hække. Det er dejlig frodige planter der egentlig er stedsegrønne, men i Danmark falder bladene som regel af i løbet af vinteren.
De dyrkes i fuld sol og gerne i mager tør jord. Hvis de får for god og fugtig jord, skulle det gå ud over deres vinterhårdførhed. Vi har dog aldrig haft problemer med det. De kan klippes ned for at holde dem kompakte, men kun i forsommeren, aldrig om efteråret.
De formeres nemt både ved frø, stiklinger og aflæggere. Frøene kan sås både forår og efterår.

Rude Jackmans blueInden vi kommer ind på de kulinariske og medicinske anvendelser, vil vi lige gøre opmærksom på, at planten er forbudt til indtagelse af den danske levnedsmiddelstyrelse. Den amerikanske levnedsmiddelstyrelse (U.S. Food and Drug Administration = F.D.A.) regner den til gengæld som ufarlig ved normal brug, så længe man ikke bruger rudeolie. Rudeolien er tilladt i mad i USA, men kun i en mængde på op til 2 dele pr. million.
I store doser er planten abortfremkaldende, og kan forårsage lysfølsomhed der giver sig udslag i eksem. Hvis man rører for meget ved de friske blade på varme solrige dage, kan man få meget ubehagelige udslæt, der kun vanskeligt heles. Det har vi måttet sande, indtil vi blev mere forsigtige (Aloe vera hjælper). Den egner sig derfor ikke til haver, hvor der leger små børn.

Den har en lang tradition som krydderi i sydlige lande. Den er smagsgiver i grappa vin og mange oste. Bruges også til kød, grønsagsjuice, salater, gryderetter og grønsager, i små mængder.

Medicinsk har den først og fremmest ry for at hjælpe mod trætte øjne. Michelangelo og Leonardi Da Vinci skulle have udtalt, at de skylder Ruden evnen til at frembringe deres kunstværker. Den siges at forbedre både det fysiske og metafysiske syn. Den fysiske virkning er veldokumenteret. Det er saften fra de friske blade der normalt bruges til øjendråber, men te af tørrede blade er også brugt indvortes (højst 1 tsk. pr dag).
Den anvendes til at styrke blodkarvægge, mod åreknuder, menstruationsfremkaldende, mod kolik, som ormemiddel, svimmelhed, nervøs hovedpine (her tygges et par blade), hjertebanken og for højt blodtryk (stadig højst 1 tsk. pr dag).

Før i tiden hængte man bundter af planten op, eller strøede den på gulve, for at desinficere mod f.eks. pest. Blev også brugt ved forgiftninger og slangebid. Munkene siger at den dæmper kønsdriften, men virker modsat på kvinder.
Ruden bruges også i parfumeindustrien og som insektmiddel. Den siges at holde fluer væk.

Culpeper regner den for at høre til solen og løvens tegn. Den kan modvirke trolddom og det onde. Hvis man koger en flintebøsse med Rude og Jernurt er man sikker på altid at ramme. I den katolske kirke er det angerens og nådens urt, og er blevet brugt til at stænke vievand med. Dens blade har stået model for klør i spillekort.


Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt

www.urtegartneriet.dk

copyright 1998-2004 Urtegartneriet