I oktober havde vi besøg af 2 vendehalse et par dage.
Disse mærkelige fugle som vi ikke har set før, flyttede ind i 2 stærekasser,
hvor de sad og kiggede ud hver formiddag. Vi håber de kan huske det til foråret
og flytter ind, da vi har rigelig med stærekasser.
Et par meter fra vores foderbræt har vi en ca. 2 m. høj codonopsis tangshen
(snerleklokke) der er i frø. Disse meget små frø spiser musvitterne med velbehag,
selv når der er foder nok i fuglehuset.
Matrem er en stærkt duftende buskagtig
urt, med gulgrønne blade og hvide kurvblomster med gul midte. Den bliver ca.
60 cm. høj, og blomstrer fra juni-august.Medicinsk er den i de senere år blevet
berømt som et effektivt lindrende middel ved visse former for migræne og hovedpine
(typisk den form for migræne hvor varme hjælper; såkaldt kold migræne). Man
kan i dag købe den som naturmedicin på danske apoteker. Anbefalet dose som forebyggende
medicin er ca. 3 friske blade (2,5 g.) om dagen på et stykke brød. Det er bedst
at lægge bladet mellem pålægget og brødet, både på grund af smagen og risikoen
for sår i munden. Nogle mennesker kan få sår i munden, som dog forsvinder ved
ophør med indtagelsen. Friske eller frosne blade virker bedre end tørrede.
Endvidere er den fra gammel tid blevet brugt ved gigt, hævede led, muskelspændinger,
feber, tinnitus, kolik og menstruationsfremmer. Den virker bla. betændelseshæmmende,
fordøjelsesfremmende og beroligende. Bør ikke bruges ved graviditet.
Da planten dufter stærkt, er den blevet brugt til at strø på gulve førhen. Den æteriske olie bliver anvendt i parfume, og den tørrede urt er blevet anvendt ved balsamering. På linie med pyretrum som den er i familie med, kan man lave et insektmiddel af blomsterne. Katte kan ikke tåle aspirin, derimod kan de godt tåle matrem udtræk som smertestillende middel.
Dyrkningen volder ingen problemer, da den trives i enhver nogenlunde havejord i sol-halvskygge. Som regel frøformeres den. Frøene sås som regel ude eller inde om foråret. De behøver lys for at spire og må derfor ikke sås dybt. Vi lægger dem bare oven på jorden. De spirer hurtigt. Man kan både dele eller stiklingeformere planten, men det har man som regel ikke behov for, da den som sagt sår sig selv livligt. Frøplanterne kan flyttes, og er ikke svære at luge hvis der for mange af dem.
Matrem hører til planten Venus. Den står for ild, varme og beskyttelse, og værner mod trolddom og hekseri. Hvis en kvinder drikker snus lavet af matrem og dernæst nyser eller tisser, er hun ikke jomfru.
Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt
copyright 1998-2004 Urtegartneriet