Mælkebøtte 

Februar 1999


Planteportrætter

Leksikon

Forside

Februar er normalt årets koldeste måned. Vi må næsten håbe at vi får noget kulde i år. Med den meget milde januar i år, begynder nogle af planterne at vokse, med det resultat at vi risikerer de går ud, når der kommer nattefrost i marts-april.
Sidste år havde vi også en meget mild vinter. Det gik sjovt nok ud over nogle meget hårdføre danske planter, som f.eks. Perikon. De af dem der ikke stod under et grantræ eller lignende gik simpelthen ud. De var kommet for tidligt i gang. Det er åbenbart en af måderne, naturen sørger for at forny bestanden på med mellemrum. Frøplanter er jo mere livskraftige end flere år gamle etablerede planter.

Ja ja, vi plantefolk kan altid finde noget at klage over. Engang vi klagede over vinteren til en ældre erfaren staudegartner sagde han: "Der findes ikke to ens vintre, det er kun et spørgsmål om, hvilke planter det går ud over i år".

Hvad havearbejde i denne måned angår, må vi henvise til januar. Det er stadig de samme ting man kan lave.
Dog kan man i slutningen af måneden, overveje at begynde at så - forkultivere visse planter med lang udviklingstid indendørs.

Har man overvintrende planter i drivhus som timian, rosmarin m.m. er det i februar nødvendigt at se efter om de har brug for vand. Temperaturen kan nu let komme op over 20 grader om dagen, bare solen skinner få timer. Vand om formiddagen, så bladene kan nå at tørre inden aften. Lidt udluftning på solrige dage er nok heller ikke af vejen.

Indendørs planter der begynder at vokse på grund af lyset, skal nok klippes ned og omplantes henimod slutningen af måneden.

Mælkebøtte
(Fandens mælkebøtte, Løvetand)

Taraxacum vulgare (officinale)

MælkebøtteDenne plante regner vi for en af de vigtigste danske lægeurter. Den burde være en del af alle menneskers kost. Der er desværre en tendens til at gå over åen efter vand, med nutidens indførsel af eksotiske lægeplanter, medens man glemmer f.eks. mølkebøtten, som optræder i så rigelige mængder, lige for vores fødder.

Mælkebøtten er utrolig variabel, da den er selvbestøver, og derfor hele tiden udvikler nye underracer. I den danske flora er medregnet små 200 sorter. Heldigvis er forskellen ikke større, end at vi uøvede altid kan kende den.

På trods af at den ikke behøver insektbestøvning, er bier og andre insekter alligevel glade for den, da den producerer store mængder pollen og nektar.

Her i februar og nogle måneder frem kommer de fineste nye blade, hvis vejret er mildt. Dem kan man lave the af, eller bruge i salat. Egentlig kan man høste mælkebøtter hele året. Unge blade når de er der, blomster i forsommeren og rødder resten af året. Når vi høster rødder, tager vi altid bladrosetten med, hvis bladene er friske. Disse blade indeholder næsten dobbelt så meget a-vitamin som spinat. Hertil kommer en række andre vitaminer og mineraler.

Nu er planten grundlæggende meget bitter, men hvis man tager friske unge blade eller blomster, og kun lader dem trække få minutter, får man en the der næsten kan smage lidt honningagtig.

Dyrkning er vel næppe nødvendig, men hvis man vil have en knap så bitter salat, kan man gøre som franskmændene. De dyrker den i render, som de så dækker til med blade, halm eller lignende nogle uger før høst. Dette bleger dem, gør dem mere sprøde og tager en del af bitterheden. Kan også blancheres og bruges som spinat eller i suppe. Blomsterne (kronblade) pynter gevaldigt på salat.
I Frankrig er mælkebøtten en almindelig handelsvare. Man kan få frø af særlig velegnede sorter til dette brug. Videreformering er nemt, da både frø og et hvilket som helst stykke rod strutter af livskraft..

Af blomsterne laver man vin og snaps, af rødderne kaffeerstatning, bladene bruges i øl.

Medicinsk bruger man både rødder, blade og bladsaft. Den er stærkt vanddrivende, og bedre end traditionelle lægemidler som furosemid m.m., da den selv erstatter det kalium der bliver skyllet ud, til forskel fra de andre midler. Denne vanddrivende egenskab gør den til et glimrende gigtmiddel.
Grethe Schmidt anbefaler en mælkebøttekur om foråret, og en enebærkur om efteråret til gigtpatienter. Den er 'blodrensende' hvilket gør den til en hjælp mod visse eksemer og hudlidelser.

Den virker mod fordøjelsesvanskeligheder og er mildt afførende. Stimulerer leveren og galdeblæren, og bruges ved alle leversygdomme. Bruges som alment stimulerende middel (tonikum), og forebyggende ved nyresten.

Taraxacum siges at betyde "læger grundigt øjensygdomme". M. Marcussen mente endda at den hjælper mod radioaktiv stråling.

Kosmetisk bruges theen både ind- og udvortes til at få en fin hud. Et gammelt ord siger at hvis man vasker sig med mælkesaften, bliver man uimodståelig. Vi har ikke selv prøvet med den hvide saft, kun med almindeligt the udtræk.

Dens stærke vanddrivende egenskaber har på mange sprog givet den navne som "pee in the bed" og "pissenlit". Den bør derfor ikke indtages om aftenen.

Blomsten bruges til at fremstille et af de biodynamiske præparater.

I følge Culpeper med flere hører den til planeten jupiter.


Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt

www.urtegartneriet.dk

copyright 1998-2004 Urtegartneriet