I øjeblikket er der 2 planter der falder i øjnene, når vi går en tur i haven. Det er Lægekokleare og Bibernelle. Disse to står fuldstændig grønne og lige til at spise, når det ikke er frostvejr. De klasker sammen når det fryser, men rejser sig øjeblikkeligt i tøvejr. Med den meget milde vinter vi har haft i år indtil nu, har man stort set kunne spise af dem hele vinteren. Noget friskt grønt midt om vinteren er jo bestemt ikke at foragte. I drivhus eller mistbænk vil det også kunne lade sig gøre i hårdere vintre end i år.
Vi bor selv i Jyllands kuldecentrum, så i andre dele af landet går det måske bedre de kolde år.
Med det vejr vi har i øjeblikket er der en del ting man kan foretage sig i haven, hvis man ikke er for kuldskær. Det er absolut udmærket at flytte og dele stauder nu, hvis bare de ikke hører til de frostfølsomme. Dem er det bedre at vente med til efter ca. 15 april.
Man kan forberede nye bede hvis jorden ikke er for tung. Staudetoppe er det for tidligt klippe ned, da vi stadig kan nå at få barfrost. Det er også et godt tidspunkt at luge.
I øvrigt er vi spændte på, hvordan resten af foråret arter sig, da det farlige tidspunkt for de sarte ting er i marts-april. hvor vi kan risikere at få 20 grader C. om dagen og -5 om natten. Sidste år døde bl.a. vores udendørs santolinaer på den konto. Hvis man ved vejret bliver sådan, gør en grangren henover de sarte ting underværker.

Det er også tid til at så frø ude, af de planter der behøver kulde for at spire. Hvis man ikke allerede såede dem i eftersommeren-efteråret, vil det som regel gå godt, indtil ca. 1. april.
Typiske planter der skal have denne behandling er: Kvan, Løvstikke, Skotsk Lostilk, Blå Jernurt, Baldrian m.fl.

Lægekokleare
(Skørbugsurt)
Cochlearia officinalis

Det er en lille toårig plante. Frøene sås fra tidlig forår og senere. Man kan udplante den hele sæsonen, så har man rigeligt med blade næste vinter og forår. Man kan også spise af den i løbet af sommeren, men da er der jo så meget andet.
Den indeholder bl.a. store mængder C- vitamin (bør ikke koges), og er kendt som en plante søfolkene nød stor gavn af i gamle dage mod skørbug. Den smager meget stærkt (karse-sennepsagtigt).

Om sommeren og når den går i blomst næste forår smager den ikke så godt. Der bliver den lige skrap nok i smagen. Den har en overdådig blomstring med hvide blomster i april-maj, og bierne kan lide den. Efter blomstring dør den lige som persille, men vil i regelen selvså og dukke op mange steder i haven senere.

Den trives bedst hvis den ikke tørrer for meget ud i sol eller halvskygge. Næringsrig jord giver større blade.

Medicinsk bliver den ud over mod C-vitaminmangel, brugt som urindrivende og opkvikkende middel, mod vattersot, hvidflod, reumatisme, gonorre, stofskiftelidelser, gigt, hæmorroider, forårstræthed, udmattelse, tandkødslidelser og meget andet. Stimulerer hjerte, nerver, nyrer og galdeudsondring m.m.

---