En op
til 30 cm. høj plante med en frodiggrøn bladroset ved jorden, der er stedsegrøn
under beskyttede forhold.Den vokser vildt i Europa og Vestasien, men herhjemme er den efterhånden så sjælden, at den ikke bør indsamles vildt, men dyrkes.
Den egner sig til at stå mellem buske og træer. Den kan også klare sig i
en blomstereng og mellem græs der bliver klippet eller afgræsset.
Blomsterne bruges i vin, the, snaps, syltetøj og kandiseres. Unge blade og blomster
spises i salater. Bladene kan stuves, bruges i farsretter og pandekager m.m.
Tørrede eller friske blade bruges som te erstatning.
Blomst og rod i potpourri.
Roden er slimløsende og vanddrivende, og anvendes ved hoste og gigt. Bladene
har samme virkning, men svagere.
Blomsterne er beroligende, krampeløsende, betændelseshæmmende og modvirker frie
radikaler. De bruges ved søvnløshed, hyperaktivitet, stress, astma, bronkitis,
allergi, hovedpine og feber. Som omslag mod rynker, bumser, fregner, migræne
og solskoldning.
Bladene er meget c-vitaminholdige.
Virkningerne er temmelig velundersøgt i nyere tid.
Må ikke bruges ved graviditet, aspirin allergi (da den indeholder salicylsyrer)
eller sammen med antikoagulationsmidler. Store doser kan give diarre og opkastning.
Kan hos enkelte mennesker give hudirritation, hvilket dog ikke er så udtalt
som hos visse andre arter af primula. Den danske levnedsmiddelstyrelse angiver
0,1 gram af blomsterne som højeste daglige dosis. Den tyske angiver 1 gram af
roden som højeste daglige dosis.
I lighed
med en del andre primula arter foretrækker den en god fugtig muldjord i halv
til helskygge et køligt sted, men den tåler bedre tør jord end de andre primulaer.
Efter blomstringen bør den ikke tørre så meget ud at rosetten visner, da det
går ud over næste års blomstring. Den bliver sjældent ret gammel, hvis den ikke
bliver flyttet ca. hvert andet år.
Den formeres nemt ved deling, eller ved at så de friske frø overfladisk i juli.
Gemmer man frøene går de i dvale, og skal så udsættes for kulde for at spire.
Dette gøres nemmest ved at så dem om efteråret eller tidligt forår. De spirer
ikke ved temperaturer over 20 grader C.
Kodriver hører til planeten Venus og vædderens tegn (Culpeper), i følge sigøjnerne hører den til vandmandens tegn. Det er alfernes urt. Den voksede oprindeligt op der hvor Skt. Peter tabte nøglerne til himlens port.
Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt
copyright 1998-2004 Urtegartneriet