En op til 45 cm høj, flerårig, lysegrøn
plante med skjold-spydspidsformede små blade der er sukkulente og sprøde. I
forsommeren får den gulliggrønne uanselige blomsteraks. Bladene har en elegant
syrlig citronagtig smag.Planten er nem at dyrke i urtehaven og i krukker.
Der findes sorter med mere eller mindre sølvplettede blade. Udover fransk syre dyrkes også alm. syre Rumex acetosa og rød syre Rumex sanguineus. I den danske natur forekommer en del arter (skræpper), der smager mindre heldigt, men er stærkere i deres medicinske virkning.
Den franske syre har en mildere, finere og mere citronagtig smag, end de andre syrearter. Konsistensen er også bedre da den er mere sprød. Anvendes i salater, syresuppe, omeletter, fiskeretter, saucer, som grønt drys og til kød. Som spinaterstatning er den almindelige havesyre at foretrække, på grund af det større høstudbytte. Ligesom rabarber indeholder den oxalsyre, så undgå store mængeder.
Den ar foderplante for mange sommerfuglelarver. Farveplante til brune og
grå farver.
Saften kan bruges som rustfjerner og til at fjerne mug eller blæk fra tøj m.m.
Den bliver også brugt i kølende drikke, da den slukker tørst.
Medicinsk virker den beroligende, rensende, mod feber og leverlidelser. Den
styrker fordøjelsen, er let afførende og c-vitaminholdig. Udvortes mod hudlidelser.
Bør ikke bruges ved gigt eller nyresten.
Dyrkes i sol til halvskygge i enhver almindelig havejord. Blomsteraksene bør fjernes hvis man er interesseret i en fortsat bladhøst og ikke i frø. Formeres bedst ved frø der spirer lystigt om foråret. Større planter kan deles forsigtigt. Planten vil som oftest selvså, men ikke så langt fra moderplanten.
Den hører til planeten Venus.
Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt
copyright 1998-2004 Urtegartneriet