Det har ikke, som man kunne frygte, gået ud over fuglenes evne til at fjerne skadedyr. Vi har igen i år haft snareorm i en benved, og som sædvanlig udryddede fuglene dem inden de gjorde skade.
Fransk Estragon
(Den lille drage - Drageurt - Kongesalat - Eddikemalurt)
Artemisia dracunculus
Fransk estragon
er en ca. 60 cm. høj, flerårig plante hvis stængler deler sig. Bladene er skinnende,
mørkegrønne, smalle og dufter meget stærkt af bl.a. anis. Den blomstrer med
små uanselige grønlige blomster, dog sjældent i vores klima. Den breder sig
ved underjordiske udløbere, men ikke aggressivt ligesom mynte.Den er sjovt nok i malurtfamilien (Artemisia), rent botanisk set. Det er lidt svært at se, når man bare dyrker og bruger den. Den minder ikke om en malurt, hvis man ser bort fra blomsterne og en bitter eftersmag.
Den bør ikke forveksles med russisk estragon, som er den estragon man kan købe som frø. Det er en større plante med mere lysegrønne, matte blade og en helt anden duft og smag.
Planten stammer fra Sydeuropa og Vestasien.
Den er et meget velkendt og populært
krydderi, især i blandinger som "Fines herbes", "Bouquet garni", Bearnaise,
Hollandaise og Tartare sauce, dressinger, majonæser, marinader, kryddereddike,
sennep og ketchup.
Den bruges desuden til kylling, æggeretter, fisk, kryddersmør, salat, supper,
tomat, som grønt drys på smørrebrød og hvad man ellers skulle få lyst til. Man
skal dog være lidt forsigtig til man har lært den at kende, da den har en meget
gennemtrængende smag. Vi foretrækker den frisk, men tørret får den en lidt anden
smag, der heller ikke er så ringe endda. Bruges også i snaps. Olien anvendes
i mad og parfumeindustrien.
Medicinsk bruges den som fordøjelsesfremmende, varmende, febernedsættende,
vanddrivende, generelt stimulerende, ormedrivende og mod kolik. Tygning af bladene
kan hjælpe mod tandpine og hikke.
Indeholder store mængder af a og c vitamin, jod og andre mineraler.
Fransk estragon har ry for ikke at være særlig hårdfør overfor kulde, men
det er forkert. De har tværtimod problemer med at dyrke den i det sydlige USA
på grund af varme. Her bruger man i stedet lakridstagetes Tagetes lucida, som
har næsten samme smag og tåler varme. Vi har hørt om folk der dyrker fransk
estragon ubesværet i Finland, og vi har aldrig selv haft problemer på vores
sandjord, selv om det er rigtig koldt hvor vi bor. Problemet er at den ikke
tåler våd jord om rødderne i vintertiden. I lerjord og anden tung jord, der
er våd om vinteren, bliver den sjældent ret gammel.
Har man en tung jord må man derfor blande grus eller lignende i for at få planten
til at overvintre. Det hjælper også at plante den på et højbed.
Den trives i sol - halvskygge, helst et lunt sted med læ. Om sommeren bør den
ikke mangle vand, men gødes kun moderat, da overgødning også gør den vintersart.
Den bør deles og flyttes mindst hvert tredje år.
Den formeres ikke ved frø, men ved deling og stiklinger. Det nemmeste er at dele den om foråret, hvor hver udløber der er på vej op af jorden let bliver til en ny plante. Det gøres bedst når skuddene højst er et par cm høje eller før. Man kan også skære udløberne i 5-6 cm lange stykker og behandle dem som rodstiklinger. Tidligt på sæsonen kan man lave stiklinger af unge skud, der placeres et skyggefuldt sted i drivhus eller mistbænk.
Planten hører til planeten Mars. Den beskytter mod slanger og drager. Den er venlig mod hoved, hjerte og lever. Den skulle også fremme mod og styrke.