Juli 1999


Planteportrætter

Leksikon

Forside

Det kan man kalde en våd juni. Alt det vand har fået en del af vores planter til at blive mere frodige end de plejer. F.eks. blomstrer vores Kvan nu i 2,5 m.'s højde. Baldrianen er blevet 2 m. høj.
Vi må håbe at der snart kommer noget varme, ellers bliver det heller ikke i år til at have basilikum udendørs. Dem vi har plantet ud står og skranter.
I sommerens løb er det en rigtig god ide at sørge for jorddække mellem planterne. Dette kan består af afklippet græs, luget ukrudt, kompost eller hvad man nu har til rådighed. Dette lag holder meget på vandet, og bliver omdannet til gødning og humus med tiden. Jorddække laget må blot ikke være for tykt.

Her i juli kan man stadig nå at så mange ting. De etårige kan som regel nå at give en rimelig høst. De flerårige, vil i det mindste nå at etablere sig tilstrækkeligt til at klare vinteren, hvis de ikke er meget sarte.
Vi fortsætter med at tage stiklinger af ikke blomstrende urter.

Nu begynder man for alvor at få noget ud af sine anstrengelser. Man kan skære rigtig mange urter til maden (eller medicin) og bruge friske. Det er jo som regel det bedste (frem for tørrede). Morgenfrue, Agermorgenfrue, Hjulkrone, Katost, Kongelys, Katteurter, Bidende stenurt, Kamiller, Baldrian, nogle Timian, Anis, Koriander, Tallerkensmækker, Valmuer, Slangehoved, Lægeoksetunge m.m. er i blomst. Man bliver i helt godt humør af synet.

Bierne og sommerfuglene m.m. er også så småt begyndt at tage for sig af retterne. Der er nu ikke så mange sommerfugle i år; håber de kommer når det bliver varmere.
Mange af de grønne urter som Persille, Fennikel, Dild, Mitsuba, Selleripersille, Kinesisk purløg o.s.v. står og strutter af frodighed.

Hvis man har ladet nogle af sine purløg gå i blomst, (uden at spise blomsterne), skal man snart til at høste frø, hvis man har brug for det. De kan sås med det samme, eller gemmes til de kommende år.

Da vi bl.a. bruger blandet kompost i vores bede, dukker der nu også en masse frøplanter op, hvor de ikke hører hjemme. Dem fjerner vi ikke alle sammen. Hvis de ikke generer de planter bedet er tiltænkt for meget, lader vi enkelte stå. På den måde finder man ad åre ud af hvor planterne trives bedst.

I løbet af de sidste 14 dage er der dukket bladlusekolonier op i nogle af vores planter (Regnfang, Balsam, Malurt, Roser). Her ser man i løbet af kort tid et mylder af dyr hvis larver lever af bladlus, som f.eks Guldøje, Galmyg og Mariehøns. Det er deres unger der skal holde lusene i ave resten af sommeren. Derfor er det en god ide, ikke at fjerne disse bladlus, medmindre de generer for meget. Bladlusene er normalt væk af sig selv i løbet af ca. 3 uger uden at planterne har taget skade. Vores er allerede på retur.

ar man planter hvor man ikke kan leve med lusene, fjernes de ved at vande dem væk og sørge for at planter har gødning (naturgødning) nok.

Citronverbena
(Jernurt kalder nogle kokke den)
Aloysia triphylla, Lippia citriodora, Verbena triphylla

CitronverbenaCitronverbena kom til Europa fra Sydamerika i 1784.
Det er en vidunderlig stærkt citronduftende, frodig friskgrøn busk, på op til 3 m. I hjemlandene er de større. Hen på sommeren får den et væld af små hvidlige blomster. Det er nu ikke fordi de er særlig iøjnefaldende. Hvis man bruger planten meget, er det klogt at klippe knopperne af, så snart man ser dem, derved fremmer man nyvækst. Planten er meget hurtigvoksende, hvis den får tilstrækkelig med vand og gødning.
Planten er en af de bedste urter til the vi kender. Vi plejer at lave the af friske blade, men i udlandet er tørrede blade en stor handels artikel. Den smager som sagt meget stærkt af citron, men med en fylde i smagen som citronmelisse ikke har.
Som krydderi har den mange anvendelsesmuligheder. Man bruger den alle steder, hvor man ellers ville bruge citron. Fisk, fjerkræ, marmelade, gele, salater, desserter og slik m.m.

Den bruges også til snaps, potpourri, parfume, sæbe, grøn farve og badeolie.

Medicinsk virker den beroligende, opkvikkende, slimløsende, fordøjelsesfremmende, styrkende på nervesystemet og modvirker depression og migræne. I følge Maurice Mességué, virker den som jernurt, men stærkere. Før i tiden blev den også regnet til jernurtfamilien (Verbenaceae).

Den er ret nem at dyrke, undtagen om vinteren da den ikke tåler frost. Den kan godt lide vand, gødning, sol og varme, men er temmelig hårdfør overfor diverse mangler. I god kultur vokser den umådelig hurtigt.
Den egner sig fortrinligt til at blive dyrket i store potter, som står ude om sommeren. Den er velegnet til frostfri havestuer, hvor den kan blive mægtig stor i årenes løb.
Den skal om vinteren stå et køligt solrigt sted. Nogle gange smider den bladene om vinteren, men ikke altid. Hvis den har smidt bladene, kan den være meget længe om at komme i gang igen. Man skal derfor vente til begyndelsen af sommeren, før man opgiver den. Den er til gengæld værd at dyrke som etårig, hvis man ikke kan overvintre den. Bliver den for ranglet, bør den skæres tilbage.
Den er nem at formere ved stiklinger. Man skulle også kunne frøformere den, men det har vi ikke prøvet endnu. Nogle af vores planter sætter frø, der ser mægtig fine ud.


Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt

www.urtegartneriet.dk

 copyright 1998-2004 Urtegartneriet