Det gør at vi kan fortsætte med at plante ud, dele, gøde, grave nye bede osv. Vi har heller ikke før haft så mange friske skud at høste af på denne årstid som nu. Mange af planterne bliver jo ved med at vokse. Andre visner ned som de plejer, det er dem der er styret af daglængden og ikke af temperaturen.
Vi er i disse dage begyndt at fodre fuglene, men de virker ikke særligt sultne. Der er jo også stadig masser af frø og insekter at spise.
Planten vokser
vildt i Sydeuropa, det vestlige Asien og Nordafrika. Forvildet i det Den er en af
de mest kendte krydderurter overhovedet, selvom dens overvældende medicinske
virkninger er knap så kendt. Som krydderurt bruges blade og blomster. Den bruges
til alt fra fisk til salater, grønt drys, olier, eddike, sauce, dressinger,
kager og desserter, hvor man kunne tænke sig citronsmag.
Det er en rigtig god the-plante.
Medicinsk er den nerveberoligende evt. søvndyssende, og dog alligevel opkvikkende
på længere sigt. Disse tilsyneladende modstridende egenskaber ses ofte hos nervestyrkende,
toniske (opbyggende) urter. Den virker mod depressioner og lignende. Gengiver
ungdommen, styrker hjernen og fordriver melankoli som man udtrykte det før i
tiden.
Planten har vist sig at have god effekt mod herpes, brugt indvortes og udvortes,
evt. sammen med isop. Endvidere er den brugt til at berolige hjertet, mod bronkitis,
fordøjelsesbesvær, uregelmæssig menstruation, forkølelse, tandpine, dårlig hukommelse
og hovedpine. Den er bakterie og virushæmmende og hæmmer skjoldbruskkirtel-funktionen.
Den virker bedre som frisk end tørret.
Det er en af de mest velundersøgte urter. En del af de ovennævnte egenskaber
er blevet godtaget af den moderne lægevidenskab.
Planten bruges også til snaps, likør, kosmetik, som duftplante og i potpourri. Den er fra gammel tid kendt som biplante nr.1. Melissa betyder bi på græsk. Den siges at afskrække fluer og myrer.
Citronmelisse elsker god næringsrig fugtig jord. Hellere lidt tung end let
jord. Under sådanne forhold trives den, og sår sig selv. Vi hører ofte at den
nærmest kan blive til en plage, men på vores hedesand, trives den ikke særlig
godt, og sår knap nok sig selv uden at blive hjulpet af en masse kompost og
vand. Under gode fugtige forhold kan den godt lide sol, men ellers er halvskygge
at foretrække. Læ er under alle omstændigheder godt. Den bør skæres ned ofte,
da de nye skud er bedst. Gamle blade får tit brune (el. hvide) pletter, hvis
de bliver udsat for vandmangel.
Formeres nemt ved frø, stiklinger eller deling.
Planten hører til Jupiter og krebsens tegn. Den kan genoplive en person. Den virker livsforlængende. Den står for sociale relationer og sympati.
Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt
copyright 1998-2004 Urtegartneriet