Bjørnerod bliver ca. 45 cm høj, med fine bregnelignende
fjersnitdelte frodiggrønne blade med trådformede afsnit. De er meget velegnede
til buketter. De typiske hvide skærmplanteblomster fremkommer i juni-juli. De
kraftige rødder er tæt behårede, hvilket får dem til at ligne en bjørnepels.
Blade og rødder har en mild løvstikke-selleriagtig duft. Blomsterne dufter lidt
af karry.
Den vokser hovedsagligt på bjergenge i Europa, men har været vidt udbredt som
haveplante i bondehaver førhen. At den er gledet lidt ud, er temmelig uforståeligt
i betragtning af hvor køn og anvendelig en plante det er. Det skyldes formentlig
at den er lidt svær og langsom at formere fra frø.
Den er blevet dyrket som persillerodsagtig rodgrønsag i Skotland og andre steder
Den er taknemmelig at dyrke både frit udplantet og i krukker. Den bruges af og til som kantplante eller lav hæk. I staudebedet lyser den op med sin grønne frodighed.
Bladene og roden er et glimrende mildt krydderi der kan bruges i suppe, sauce,
sammenkogte retter og som grønt drys. Blomsterne bruges også, men smager lidt
anderledes.
Det er en glimrende snapseplante, og den anvendes i the-blandinger.
Medicinsk er den appetitstimulerende, vanddrivende, fordøjelsesfremmende og menstruationsregulerende. Den har et vist ry som potensfremmende middel. Da den ikke er særlig almindeligt vildtvoksende, er den ikke velundersøgt, og må formodes at rumme mange andre muligheder end de nævnte. Store doser skulle kunne fremkalde hovedpine.
Den trives i enhver normal velgødet havejord i sol og halvskygge. Den bliver
langsomt større, og kan blive stående samme sted i en del år.
Den formeres som regel ved deling forår eller efterår. Hvis man vil frøformere
den, skal man så de friske frø kort efter modenhed. De spirer så, hvis man er
heldig, meget sent næste forår/forsommer, ligesom en del andre skærmplanter.
Da den vokser som bladroset er den desværre heller ikke til at stiklingformere.
Den hører til Venus siger nogle. Andre siger at den hører til Merkur og krebsens tegn.
Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt
copyright 1998-2004 Urtegartneriet