Med det vejr vi har i øjeblikket er der en del ting man kan foretage sig i haven, hvis man ikke er for kuldskær. Det er absolut udmærket at flytte og dele stauder nu, hvis bare de ikke hører til de frostfølsomme. Dem er det bedre at vente med til efter ca. 15 april.
Man kan forberede nye bede hvis jorden ikke er for tung. Staudetoppe er det for tidligt klippe ned, da vi stadig kan nå at få barfrost. Det er også et godt tidspunkt at luge.
I øvrigt er vi spændte på, hvordan resten af foråret arter sig, da det farlige tidspunkt for de sarte ting er i marts-april. hvor vi kan risikere at få 20 grader C. om dagen og -5 om natten. Sidste år døde bl.a. vores udendørs santolinaer på den konto. Hvis man ved vejret bliver sådan, gør en grangren henover de sarte ting underværker.
Det er også tid til at så frø ude, af de planter der behøver kulde for at
spire. Hvis man ikke allerede såede dem i eftersommeren-efteråret, vil det som
regel gå godt, indtil ca. 1. april.
Typiske planter der skal have denne behandling er: Kvan, Løvstikke Skotsk Lostilk,
Blå Jernurt, Baldrian m.fl.
Dette er en køn
staude, der egner sig som kantplante med sit elegante fligede mørkegrønne løv
og flotte mørkerøde kugleblomster på lange stilke om sommeren.
Normalt er det en af de tidligste salatplanter om foråret, men som nævnt har
den i år næsten været brugbar hele vinteren. De unge blade smager friskt agurke-nøddeagtigt.
Dog bliver den også lidt "træls" om sommeren.
Udplantes når jorden ikke er frossen. Den kan sås forår eller efterår, eller ældre planter kan deles. Den har også en tendens til at dukke op rundt omkring i haven, hvilket er en stor fordel, da den så til sidst vil vise hvor den gror bedst.
Det er en meget hårdfør plante der overlever selv sandet tør jord. Den bliver dog som de fleste planter frodigere i en god, ikke for tør jord, så længe den er veldrænet. Foretrækker sol.
Medicinsk bliver den brugt mod diarre, hæmorroider, sår og brandsår, hudsygdomme, blodstillende ud og indvortes, m.m.
Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt
copyright 1998-2004 Urtegartneriet