Basilikum "African Blue"

Juli 1998


 

Planteportrætter

Leksikon

Forside

Juni var ikke så dårlig endda. Hver gang vi begyndte at vande, blev det regnvejr kort efter. Dog er der enkelte meget vandkrævende planter, vi har stående i fuld sol (hvad de som regel ikke burde), vi er nødt til at vande jævnligt. Den megen blæst kunne vi dog godt have undværet.
For øvrigt er det i sommerens løb en rigtig god ide at sørge for jorddække mellem planterne. Dette kan består af afklippet græs, luget ukrudt, kompost eller hvad man nu har til rådighed. Dette lag holder meget på vandet, og bliver omdannet til gødning og humus med tiden. Det må blot ikke være for tykt.

Her i juli kan man stadig nå at så mange ting. De etårige kan som regel nå at give en rimelig høst. De flerårige, vil i det mindste nå at etablere sig tilstrækkeligt til at klare vinteren, hvis de ikke er meget sarte.
Vi fortsætter med at tage stiklinger af ikke blomstrende urter.

Nu begynder man for alvor at få noget ud af sine anstrengelser. Man kan skære rigtig mange urter til maden (eller medicin) og bruge friske. Det er jo som regel det bedste (fremfor tørrede). Morgenfrue, Agermorgenfrue, Hjulkrone, Katost, Kongelys, Katteurter, Bidende stenurt, Kamiller, Baldrian, nogle Timian, Anis, Koriander, Tallerkensmækker, Valmuer, Slangehoved, Lægeoksetunge m.m. er i blomst. Man bliver i helt godt humør af synet.

Bierne og sommerfuglene m.m. er også så småt begyndt at tage for sig af retterne.
Mange af de grønne urter som Persille, Fennikel, Dild, Mitsuba, Selleripersille, Kinesisk purløg o.s.v. står og strutter af frodighed.

Hvis man har ladet nogle af sine purløg gå i blomst, (uden at spise blomsterne), skal man snart til at høste frø, hvis man har brug for det. De kan sås med det samme, eller gemmes til de kommende år.

Da vi bl.a. bruger blandet kompost i vores bede, dukker der nu også en masse frøplanter op, hvor de ikke hører hjemme. Dem fjerner vi ikke alle sammen. Hvis de ikke generer de planter bedet er tiltænkt for meget, lader vi enkelte stå. På den måde finder man ad åre ud af hvor planterne trives bedst.

Vi har i dag (d.30-6) plantet Basilikum ud. Derfor vil vi skrive om dem nu.

Basilikum
Ocimum sp.

Basilikum er i dag mest kendt som en vidunderlig krydderurt. Blandt oldtidens urtedoktorer var den derimod, en af de mest omdiskuterede urter overhovedet.

Flere mente at den fremkaldte had, ondskab og bagvaskelse, og er en djævelsk plante. Ja den kunne ligefrem få skorpioner til at vokse frem i hjernen på folk der bare lugtede til den. Andre mente at den kunne jage trolddom, hekse og det onde bort. Derudover kunne den helbrede en mængde sygdomme.
Den er ifølge Culpeper en urt der hører til planeten Mars, og Skorpionens tegn. Dette gør det jo forståeligt, da denne indflydelse har med både død og genopstandelse at gøre.

Dyrkningen af basilikum er ikke helt nem. For at spire kræver den god varme. Helst 20 grader eller derover. Vi dækker ikke frøene, men trykker dem ned i jorden. Dette kræver dog at de ikke tørrer ud. Den videre dyrkning går ud på at planterne står varmt, solrigt og i læ. Jorden skal være veldrænet, men må ikke blive for tør. Den er så varmekrævende, at det i kolde somre ikke kan betale sig at dyrke den udendørs. Den bliver gul af kulde, hvis den ikke ligefrem går ud. Til gengæld kan den vokse helt utroligt i en varm sommer, hvis den bare får vand og tilstrækkeligt med gødning. Er det varmt nok, kan man også nemt formere den med stiklinger, hvilket dog er mest relevant for de flerårige sorter.
Man må ikke lade planterne gå i blomst, da de så går i stå. Hvis man bruge topskuddene inden de går i blomst, bliver planterne meget buskede og yder enormt.

Der findes i dag utallige spændende sorter. Efter at have prøvet de fleste, har vi valgt at holde os til nogle få. Den almindelige grønne (der fås i adskillige varianter) en rød (som vi desværre ikke kunne få biodynamiske frø til i år), citron og så de flerårige typer. De flerårige skal stå forholdsvis varmt og lyst om vinteren for at overleve. Hvis man har overskud til det, og er vild med basilikum, er alle sorterne dog værd at prøve. Nogle klarer det danske klima bedre end andre, og der er mange smagsvarianter. Gad vide om der ikke findes en basilikumforening i foreningernes land!

Som krydderi egner den sig til tomat, spaghetti, grønsager, æg, skaldyr og fisk, salat, suppe, sovs, kød, ost, pesto, hvidløg m.m. Den har ikke godt af at koge. Den er også velegnet til at putte i olie og eddike. Den er en af ingredienserne i chartreuse likør. Den er appetitvækkende og fordøjelsesfremmende. Det siges at den ikke er så god tørret. Vores erfaring er dog ,at smagen er anderledes, men absolut ikke ueffen. Gad vide hvad man ikke kan bruge den til?

Medicinsk bruges den mod nervøsitet, søvnløshed, svimmelhed, kvalme, kolik, hoste, halsbetændelse, kighoste, migræne, trøske, orm, ringorm og til forøgelse af mælkeproduktionen. Den er styrkende, betændelseshæmmende, bakteriedræbende, muskelafslappende, beroliger maven, stimulerer binyrebarken og skulle hjælpe på potensen og gøre frugtbar.

Som om det ikke var nok, bliver den også brugt mod fluer og myg, i badevand, sæbe og parfume. Den plantes tit sammen med tomater til begge planters fordel.


Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt

www.urtegartneriet.dk

 copyright 1998-2004 Urtegartneriet