Arnica

Februar 2002


 

Planteportrætter

Leksikon

Forside

Det blev en noget lun januar. Her i starten af februar er kvan, peberrod og baldrian m.m. begyndt at røre på sig. Kokleare og bibernelle står rigtig flot allerede. Hvis planterne kommer for godt i gang, kan det blive nødvendigt at dække de sarteste til med granris eller lignende, hvis vi får hård frost igen.

Arnica
(Guldblomme, Volverlej, Mountain Tobacco, Leopards bane)
Arnica montana

ArnicaArnica danner en roset af læderagtige blade, og en op til 75 cm. høj blomsterstængel med store varmtgule kurvblomster. Der kan være 4-5 knopper på en stilk, men de springer ud enkeltvis. Hele planten har en usædvanlig stærk udstråling.
Planten stammer Europa og Vestasien. Den findes hist og her på heder i Danmark,
men er i voldsom aftagende.
Den dyrkes i forkanten af bede eller i krukker, under hensyntagen til dens særlige krav til jordbund m.m.

Der findes en amerikansk art A. chamissonis, der medicinsk virker ligesom den europæiske arnica. Den er let at dyrke som staude, da den ikke kræver sur jord. Til gengæld har den ikke samme stærke udstråling og statur som A. montana.

Den bruges ikke som krydderi, men blomsterne (uden bægerblade) anvendes til snaps, og det er en god biplante.

Medicinsk er blomster og rodstok mest brugt som salve, olieudtræk og stærkt fortyndet tinktur udvortes. Den bruges ved forstuvninger, slag, gigt og muskelsmerter, da den øger blodtilførslen. Bruges kun på intakt hud.
Nogle mennesker kan få udslæt ved vedvarende brug udvortes.
Indvortes stimulerer den kredsløbet, og anvendes ved svag hjertefunktion og indre blødninger. Den er også betændelseshæmmende og stimulerer immunforsvaret. Desuden mod salmonella.
Goethe anvendte den mod angina pectoris, og hævdede at den reddede hans liv. Andre mener den slog ham ihjel til sidst.
Den er temmelig giftig, og er da også forbudt at sælge til indvortes brug i Danmark.
Homøopatisk bruges den ved chok, epilepsi og søsyge, plus de ovennævnte ting.

Arnica kræver en sur veldrænet jord (god hedejord, ikke rhododendronjord) og fuld sol. Jorden kan blandes af spagnum uden kalk, sand og god muld eller kompost. Om vinteren skal den stå tørt, men om sommeren er den sjovt nok ret tørstig. Den bør plantes tæt, så jorden ikke bliver udsat for direkte sol.

Den formeres let ved deling af rodstokken. Frøformering lykkes bedst ved at så de friske frø med det samme de er modne om sommeren. De trykkes bare ned på overfladen, da de kræver lys for at spire. Frøene spirer hurtigt, og de små rosetter overvintrer fint. Hvis frøene gemmes skal de helst sås meget tidligt forår, så de kan blive udsat for kulde. Varm såning om foråret kan lykkes, men spireprocenten bliver meget lav.


Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt

www.urtegartneriet.dk

 copyright 1998-2006 Urtegartneriet