Planten vokser vildt i store dele af Europa, Asien,
Afrika og i Danmark.
Op til 1,2 m. høj staude med mørkegrønne fine fjersnitdelte blade og lange blomsteraks
med små gule blomster, der kan minde om en lille kongelys.
Planten er dejlig frodig, sund og fin at se til. Den kan bruges som en lille
solitærplante, eller i baggrunden af et staudebed.
Den skal nok ikke plantes for tæt på gangstier, da de store frø hager sig
fast i tøj og dyr m.m.
Den bliver langsomt bredere hvert år, og sår som regel sig selv en smule lige
omkring planten. Den kan stå forholdsvis længe på samme plads uden at miste
livskraften.
Planten bruges ikke som krydderurt, men i Frankrig er der tradition for at bruge
bladene og blomsterne som udrensende, 'blodrensende' forårs-the, og for nydelsens
skyld (som alternativ til kinesisk the) resten af året.
Medicinsk bruges den ved lever, nyre og blæreproblemer, blodrensende, betændelse
i slimhinder, let vanddrivende, sårhelende både ind og udvortes, hæshed, ufrivillig
vandladning, ormemiddel, opkvikkende, hoste, til at trække torne ud, blodmangel,
candidas, fordøjelsesfremmende, mavekatar, virus og bakteriehæmmende. Bladene
indeholder bl.a. B-vitamin, K-vitamin og silicium. Hildegard von Bingen (Den
Hellige Hildegard) anbefaler den mod feber og hukommelsestab.
Der er mere endnu, men det skulle vel også være mærkeligt, hvis så køn en plante
ikke kunne udvirke mirakler.
Planten kan endvidere bruges i øl, som farveplante, snaps (blomster), og som duftplante. Rødder og blomster har en svag abrikosduft.
Den er nem at dyrke. Den trives i næsten enhver jord, bare den får noget
sol. I god jord bliver den temmelig stor. Når først den er etableret, kan den
klare sig rimeligt i konkurrence med græs, hvilket gør den velegnet til "den
vilde have".
Den formeres ved deling forår eller efterår. Frøene spirer også fint hvis de
får noget kulde, så de skal sås senest i marts. Som sagt sår den også sig selv,
men den spreder sig ikke langt omkring, medmindre man får frøene på tøjet.
Planten hører til Jupiter og krebsens tegn. Den forskrækker djævelen. I "dr. Bachs blomstermedicin" hører den til gemytlige, muntre, humoristiske mennesker, som elsker fred og bliver ulykkelige under strid og skænderi.
Planteportrætter - Leksikon - Forside - Top - Næste Portræt
copyright 1998-2004 Urtegartneriet