Nyheder 2003


Forside

Bestillingslister

Katalog

Frø


Brøndkarse
Den er jo velkendt og nem at dyrke fra frø.

Sommerportulak Portulaca oleracea
En lidt glemt krydderurt-grønsag der indeholder essentielle omega3 fedtsyrer ligesom fiskeolie. Bruges som salat, spinat og syltet som pickles.

Vinterportulak Montia perfoliata
En hårdfør lille 1-årig salatplante der kan sås i juli-august. På beskyttet plads kan den høstes hele vinteren. Sår sig selv og kan tåle skygge fra træer.

Rumpetorn (Malteserkors) Tribulus terrestris
Den er blevet kaldt "Naturens Viagra". Øger testosteron tallet og selvtilliden, forbedrer humøret og sænker kolesteroltallet.
Det er en frodiggrøn udbredt krybende 1-årig plante med finnede blade og små gule blomster. Meget stærkt tornede frø. Så tornede at den kan punktere cykler. Heraf det engelske navn puncture wine.
Den dyrkes i sol og varmt, i kølige somre, bedst i drivhus.

Pralbønne Preisgewinner
Rødblomstret, højtydende sort med violet-sortspættede frø. Høj.
Pralbønner er mere hårdføre overfor kulde end almindelige bønner, og er fine at spise når de høstes inden de bliver for store. 

Rosenkål Groninger

New Zealandsk Spinat
Mindre hårdfør end spinat. Kødfulde blade. Sås sent eller forkultiveres. Skudspidser høstes hele sæsonen.

Kinesisk purløg Allium tuberosum
Hvidløgspurløg med flade blade. hvide blomster.

Sherrytomat Kleine rheinländerin
Cocktailtomat med små velsmagende røde frugter til drivhus. Kan dyrkes med mere end 1 stamme

Brudeslør, etårig hvid Gypsophila elegans
Hvide fyldte blomster jul-aug. 60 cm. God til afskæring og tørring. 1årig.

Hibiscus, etårig Hibiscus trionum.
Kønne lyse blomster med sort midte  jul-aug. 60 cm. 1årig sommerblomst. 

Honningurt Phacelia
Blålilla blomster jul-sept. 60 cm. 1årig sommerblomst. Bruges også som grøngødning.

Hør, blå etårig Linum usatatissimum
Blå blomster jun-jul. 70 cm. 1årig sommerblomst. Brugt til tøj, grøngødning og linolie m.m.

Jomfru i det grønne Nigella damascena
Blå blomster jul-okt. 60 cm. 1årig sommerblomst med kønne frøstandere til afskæring.

Lammeøre Stacys lanata
Sølvgrå uldne blade og uanselige lyserøde blomster. Flerårig plante til  afskæring og tørring.

Lupin, blå etårig Sødlupin
Blå blomster jun-aug. 100 cm. 1årig grøngødningsplante. Tilfører jorden kvælstof.

Ridderspore, etårig Delphinium ajacis
Blomsterne er en blanding af blå nuancer sept-okt. 100 cm. 1årig sommerblomst.

Stolt kavaler bl. rosa og hvid Cosmos bipinnatus
Rosa og hvide blomster jul-sept. 70 cm. 1årig sommerblomst.


Planter


Sida Sida cordifolia
Sida er en køn busk med små nydelige gule blomster. Planten er mest kendt i nyere tid for at indeholde ephedrin, dog i mindre mængder end ephedra planten. Findes på det danske marked i slankemidler,  præparater til at øge sportspræstationer og energimidler m.m. 
Den bruges traditionelt i Kina mod astma, bronkitis, kulde, forkølelse, hovedpine, ledsmerter, hoste og vandophobninger. Desuden som alment stimulerende middel m.m. I vestlig medicin anses den for  at stimulere centralnervesystemet.
Flerårig hvis den holdes frostfri. Den skal have meget vand. Kan dyrkes som stueplante.
Planten har ikke noget dansk navn endnu og er i familie med katost og stokrose.

Slangerod Aristolochia clematitis
Slangerod er en køn lysegrøn staude, med sjove små gule blomster og hjerteformede blade. Den bliver omkring 1 m. høj.
Det er en gammel klosterhaveplante, så den kan findes forvildet, hvor der har boet munke førhen.
Den er blevet anvendt som sved og vanddrivende middel, mod gulsot og til at fremme fødsler.
I dag mener nogle at den stimulerer de hvide blodlegemer, er sårhelende og kan anvendes ved kræft i forbindelse med kemoterapi.
Den er dog så giftig at anvendelse ikke er anbefalelsesværdig.
Den kan godt lide sol og god jord, men er ellers fordringsløs.

Svalerod, sort Cynanchum (Vincetoxicum) nigrum
Svalerod har ca. 1 m. lange slyngende stængler  med aflange hjerteformede mørkegrønne blade. Blomsterne er små, mørkebrune og afløses af store aflange frøhylstre, der indeholder store frø med fjer på. Planten er flerårig. 
Den hører traditionelt med i klosterhaver, og er bl.a. blevet brugt som brækmiddel, men er for giftig til at anvendes idag.
Den stiller ikke særlige krav til dyrkning, og behandles som stauder generelt.

Tusindstråle Telekia (Buphthalmum) speciosa
Tusindstråle er en monumental staude der anvendes som solitærplante 1-2 m. høj og temmelig bred.. Man ser den ofte plantet på hver side af en indkørsel. Den har meget store lysegrønne blade og store gule kurvblomster i juli-august. Den ligner en buttet lægealant med større blomster.
Det er en glimrende bi og sommerfugleplante.
Den kan dyrkes i sol-halvskygge


Forside - Bestillingslister - Katalog - Top

www.urtegartneriet.dk