| Chips mod Depression | Brunelle mod Herbes | Alzheimers sygdom |
| Naturens viagra | ||
| Mahonia mod psoreasis | ||
| Kød-benmel og fiskemel | . | . |
.
Chips mod Depression December 98 En amerikansk producent (Robert Ehrlich) har markedsført chips med Perikon, Gingko Biloba og Kava-Kava i. Som smagsstoffer er der tilsat essenser af Viol, Kamille, Pebermynte og Passionsblomst. Ideen er at man kan spise sig ud af depression, forlænge livet og forbedre hukommelsen Dette ægteskab mellem naturmedicin og snacks har forårsaget nogen diskussion og forargelse blandt læger og kosteksperter. De mener at chips er usundt (der er ikke tale om økologiske chips), og at man ikke har styr på dosering m.m. på den måde. Robert Ehrlich selv hævder at han udelukkende har lavet dem for at hjælpe det amerikanske folk. I øvrigt har han fedtfattige chips mod kredsløbsproblemer og meget andet på vej. Brunelle mod Herbes December 98 2 Amerikanske forskere (Spencer Lee and Song Lee fra Queen Elizabeth II Health Sciences Centre in Halifax) har fundet ud af at Brunelle (Prunella vulgaris) hjælper mod herbes. De har fundet at et ekstrakt får Herbes sår til at hele hurtigere, både ved munden og på kønsorganer. De mener at brunellen hindrer virusets vækst. De kom på det ved at undersøge gamle kinesiske opskrifter. Der er desværre ingen nøjagtig opskrift. Der er heller ikke oplyst om det er ind- eller udvortes. Ikke så dårligt klaret af et typisk dansk plæneukrudt. På engelsk hedder brunelle for øvrigt All-Heal. Kunstige sødemidler fremkalder Alzheimers sygdom (bl.a.) December 98 Diabetes eksperten Dr. H. J. Roberts der lige har udgivet en bog: DEFENSE AGAINST ALZHEIMER'S DISEASE. ISBN (1-800-814-9800), hævder at aspartam (stoffet i sødetabletter) fremkalder Alzheimers sygdom, synssvækkelse, forværring og fremkaldelse af sukkersyge og mange andre ting. Stoffet (2 aminosyrer) hævdes at gå lige i hjernen og ødelægge neuronerne (nervecellerne). Temmelig uhyggelig læsning. Da Alzheimers er en sygdom i stærk stigning er det nok værd at bide
mærke i. Kunstige sødemidler findes jo i mange fødevarer i dag. Da aspartam skulle godkendes af FDA (USA's fødevareministerie) blev der
nedsat et udvalg, der ikke ville godkende det, på grund af at det fremkaldte
hjernesvulster hos forsøgsdyr. FDA's daværende leder (Dr. Arthur Hull Hayes) godkendte
det alligevel, hvorefter han fik job i et firma ejet af Monsanto, der er USA's største
producent af kunstige sødemidler. I USA er diabetesforeningen sponsoreret af firmaet Monsanto, som fremstiller Nutra Sweet (og Round Up), og derfor anbefaler man brugen af dette til sukkersygepatienter! Her følger FDA's egen liste over aspartam's eventuelle bivirkninger fra 1995: Hovedpine, svimmelhed og balanceproblemer, humørsvingninger, opkastning, mavesmerter og -kramper, diarrhe, hukommelsestab, svækkelse, kløe, udslæt, søvnproblemer, urolig hjertebanken, lokale hævelser, skift i aktivitetsniveau, åndedrætsbesvær, forandringer i menstruationsrytme, temperatursvingninger, synkeproblemer, andre stofskifteproblemer, led og knoglesmerter, talebesvær, brystsmerter, besvimelse, skift i hørelsen, øjeirritation, skift i kropsvægt, forandring i tørst og væskeindtagelse, nysen, forstoppelse, hoste, forandringer i hud og negle, depressions og hallucinationsfremmende, tandproblemer, andre blod og lymfeproblemer, eksem, hævede lymfer, graviditetesvanskeligheder, udvikler retardering hos børn, chock, DØD, m.m. Utroligt! Vi kender desværre ikke de danske regler om aspartam, men mon ikke de ligner de amerikanske. |
. |
. |
Naturens viagra Januar 99 Rumpetorn (Tribulus terrestris) siges af canadiere, at virke lige
så godt som viagra. Den vokser vildt i USA og det sydlige Europa. Den har længe været brugt indenfor naturmedicin mod impotens. I de
senere år har den mest været kendt blandt bodybuildere som et naturligt steroid. Sædkvaliteten steg væsentligt, den forbedrede immunforsvaret, øgede selvtilliden, forbedrede humøret og sænkede kolesteroltallet. Den skulle kunne bruges af begge køn. (dette modsiges af vores ældre urtelitteratur f.eks. 'A Modern Herbal' af Mrs. M. Grieve, 1931 der kun anbefaler den til mænd) Det må vi nok sige! Den trænger vist til yderligere undersøgelser. Forøvrigt er det en af de mest omdiskuterede urter i amerikanske urtekredse i år. Derovre markedsføres den allerede som tinktur m.m. Det kan næppe vare længe før vi ser den i handelen i Europa. |
. |
. |
Grøn te mod kræft Februar 99 Endnu en videnskabelig rapport, hævder at grøn te modvirker kræft. Statistiske undersøgelser har for længst fastslået, at folk der drikker grøn te har formindsket risiko for at få kræft. Denne gang er det forskerne Dorothy Morre and D. James Morre fra Purdue University, der som noget nyt har fundet ud af, hvilket stof i te der hæmmer kræft. Det drejer sig om epigallocatechin gallate, kaldet EGCg, der har vist sig at hæmme-ja ligefrem dræbe kræftceller i reagensglasforsøg, uden at skade normale celler. Dette var det eneste, af mange stoffer ægteparret Morre isolerede fra grøn te, der havde effekt. EGCg virker ved at hæmme et enzym: quinol oxidase, der er alt for aktivt i forbindelse med svulster. 4 kopper om dagen skulle være nok, til at hæmme svulsters vækst og forebygge nye. Sort te indeholder også EGCg, men i mængder der er 10-100 gange mindre end i grøn te. |
. |
. |
| 100
forgiftet af sprøjtemiddel Marts 99 Mindst 100 ansatte på danske gartnerier har været udsat for en farlig gift, der ved en fejl var blandet i et sprøjtemiddel, skriver SiDs Fagbladet. Giften dibutylphatalat er et blødgøringsmiddel til plast. Phatalaterne må ikke anvendes til at blødgøre legetøj, da den frygtes at fremkalde kræft. 200 liter af skadedyrsmidlet Vapona 50 forurenet med phatalat blev solgt, før fejlen blev opdaget, da mange gartnere fik kvalme og diarré. Importøren Cynamid Danmark er nu meldt til politiet. |
. |
. |
| Mahonie mod psoreasis Juli 99 Den Canadiske lægemiddelstyrelse har godkendt et præparat, der indeholder den velkendte havebusk Mahonie Mahonia aquifolium, til anvendelse mod psoreasis og eksem m.m. Busken der stammer fra Nordamerika (men er meget brugt i danske haver), har længe været brugt af de lokale indianere mod appetitløshed og svækkelse m.m.. Det er bark og rod der anvendes. I en klinisk test i Tyskland med 433 personer, blev 81 procent symptomfrie eller oplevede væsentlig bedring i løbet af 12 uger. Man anvendte en creme med mahonie i. Der er lavet lignende forsøg i USA, og man har ikke set nogle bivirkninger. Alkaloiderne i planten er i forvejen kendt som stærkt antibakterielle, og den er traditionelt, ud over de her nævnte hudsygdomme, blevet brugt som naturmedicin mod mave og tarmkatar, svag fordøjelse og til at stimulere galdeblæren. |
. |
. |
| Kanel mod
Coli-bakterier November 99 Forskere ved Kansas State University (Ledende forsker, Erdogan Ceylan, M.S.), har påvist at kanel kan dræbe colibakterier (Escherichia coli O157:H7).De forurenede æblejuice med 1 million coli-bakterier og tilsatte en teskefuld kanel. Dette svarede til o,3 procent af den samlede mængde. I løbet af 3 dage ved stuetemperatur (25 C.) var 99,5 procent af bakterierne døde. Ved at kombinere kanelen med 0,1 procent sodium benzoate eller potassium sorbate kunne der ingen bakterier måles. Mængden af coli-bakterier svarer til ca. 100 gange en typisk fødevarerforurening. |
. |
| Perikon mod lettere depression November 2000 I det sidste årstid har nyheder indenfor urtemedicin været oversvømmet med meldinger om, at urtemedicin kan være farlig, give bivirkninger og
modarbejde konventionel medicin. Selvfølgelig kan det det! En af de mest udskældte urter har været perikon, som jo er blevet voldsom populær, og er blevet godkendt mod lettere depressioner af lægemiddelstyrelser over hele jorden, heriblandt den danske. Når kemikerne (ansat af de store medicinalfirmaer) går i gang med at teste isolerede/syntetiserede stoffer i kunstige omgivelser, er der jo ingen ende på, hvad de kan komme frem til. Det kender vi kun alt for godt. Hvert andet år kommer der en undersøgelse, der viser at pastinakker og selleri er kræftfremkaldende, og hvert andet år en undersøgelse, der viser at de bare er sagen i forhold til livskraften i almindelighed. For få år siden var smør sundhedsskadeligt, nu er det sundt. Og så videre. Vi er derfor glade for at have stødt ind i en praktisk undersøgelse (dobbelt blindforsøg), der godtgør at perikon virker bedre en traditionel medicin mod lettere depressioner. I den tyske undersøgelse der omfatter 324 patienter, har man sammenlignet konventionel depressionsmedicin (imipramine) i standarddoser (75 mg.), med
perikon ekstrakt ZE (250 mg.), over seks uger. Begge patientgrupper fik det bedre, men de der havde fået perikon, havde det klart bedst. I perikon-gruppen havde 39%
bivirkninger, i imipramine-gruppen 63%. Kilde:Woelk H, the Remotiv/Imipramine Study Group. Comparison of St. |
. |
| Kød-benmel og fiskemel Ko på fisketur December 2000 I starten af denne julemåned diskuterer EU om de skal forbyde kød-benmel og fiskemel i dyrefoder generelt. Det er jo ikke så
mærkeligt oven på kogalskabs miseren. Så vidt vi er orienteret, er køernes stamfader (uroksen) endda et delvis skovdyr, hvorfor det kan undre, at man sjældent ser danske køer have adgang til træer/buske, skygge eller ly for regnen. Nu klager endda nogle økologer over det evt. kommende forbud. Hvis man ikke må bruge kød-benmel, er vi da nødt til at bruge fiskemel, da vi jo ikke må bruge syntetiske mineraler, lyder argumentet. Det er især griseavlere og ægproducenter der klager. Vi er nødt til at spørge: Er der nogen af jer, der nogensinde har set en ko, en gris eller en høne på fisketur? I naturen klarer de sig glimrende uden både kød-benmel, fiskemel og syntetiske mineraler. På trods af økonomiske hensyn, er vi før eller siden nødt til at bruge den sunde fornuft, da vi ellers uundgåeligt vil se flere tragedier som kogalskab. |
Tlf. 86 86 74 30.
Buskhedevej 43, Kragelund.
8600 Silkeborg.