Biodynamisk jordbrug logo

Jordforbindelse med himmelsyn

af Klaus Loehr-Petersen


Artikler

Forside

Leksikon
 


Biodynamisk jordbrug bygger på en livsanskuelse, der stræber efter at erkende en verden uden for det synlige og målelige. Derfor inddrages de kosmiske kræfter og rytmer i arbejdet med jord og planter.
Formålet er at producere næringsmidler i en kvalitet, der sætter mennesket i stand til at tænke, føle og handle socialt og ansvarligt ud fra sit jeg.
 


Indtil for 15-20 år siden var "biodynamisk" fællesbetegnelsen for de giftfrie jordbrugsmetoder - i dag er det "økologisk", der bruges om det hele. Denne generalisering generer sikkert mange, der kender ordenes rette betydning, og både biodynamikere og økologer vil gerne oplyse om ligheder og forskelle. I det følgende vil den dybere åndelige baggrund for det biodynamiske jordbrug blive ridset op.

Af de mange områder af tilværelsens praktiske, filosofiske og åndelige sider, hvor Rudolf Steiner har haft "en finger med i spillet" og præget deres videre udformning og arbejde, er jordbruget et af de mest kendte. Også i Danmark, hvor der har været dyrket biodynamisk siden midt i 30'erne.

Udgangspunktet for det biodynamiske jordbrug (eller biologisk-dynamiske, som det mere korrekt hedder, hvor biologisk står for det levende fysiske, mens dynamisk betegner det åndelige, de kosmiske impulser) er en række foredrag, Steiner holdt i 1924 på opfordring fra en gruppe godsejere og bønder. Foredragene er ikke konkrete landbrugstekniske anvisninger, men et "bidrag til en fornyelse af landbruget på åndsvidenskabeligt grundlag", og giver de store forståelsesmæssige sammenhænge mere end de præcise detaljer.

Man har derfor siden forsket (den biodynamiske forskning er meget omfattende) og arbejdet sig frem til en viden om, hvordan et biodynamisk jordbrug kan/skal drives - og det er langtfra en afsluttet proces.

Kompasnålen og roen

Straks fra starten af første foredrag, gør Steiner opmærksom på. hvad der er hans mening med landbrugskurset, som det kaldes i daglig tale, nemlig at udvide vores forståelse af naturen fra et materialistisk til et åndeligt livssyn.

Han bruger eksemplet med kompasnålen, der som bekendt altid peger nord-syd. Hvis man søger årsagen hertil i selve nålen, vil det blive betragtet som meningsløst - vi ved, at at forklaringen ligger i jordens magnetfelt. Betragter man derimod fx en roe, som vokser i jorden, og forklarer denne ud fra roen selv og dens nærmeste omgivelser, så opfattes det som rigtigt. Hvad der altså for kompasnålen opfattes som meningsløst, det anses for roen for meningsfuldt.

Næring for åndsevnerne

I 1924 var miljøproblemer ikke noget, man talte meget om i landbruget - forbruget af kunstgødning og sprøjtemidler var minimalt. Når flere landmænd alligevel begyndte at dyrke biodynamisk, skyldtes det deres iagttagelse af , hvordan de nye midler påvirkede jorden, afgrødernes livskraft og dermed dyrs og menneskers sundhed.

Og de udsigter, Rudolf Steiner kom med på kurset, var ikke opmuntrende: han forudsagde, at i takt med, at den materialistiske tankegang præger dyrkningsformen mere og mere (stigende mekanisering, øgede mængder kunstige gødninger og kemikalier, kvantitet frem for kvalitet), jo Kosmiske virkningerdårligere vil næringsmidlerne være i stand til at nære menneskets evne til åndeligt arbejde og indsigt, og jo sværere vil folk have ved at tænke selvstændigt - den frie vilje vil blive svækket.

Med andre ord: mad produceret ud fra en materialistisk livsfilosofi gør os mere materialistiske, mindre åndeligt vågne - og vi får bogstaveligt talt materialismen "ind med skeer"! Det gør det sværere at forstå rækkevidden af det biodynamiske landbrugs betydning - og så køber man - bevidstløst? - det billigste, det forståelige, og får "stene for brød".

Det er en ond cirkel, som efter Steiners indsigt kan bringe os, menneskeheden, i en situation af åndelig sløvhed og "hungersnød", som er mere skæbnesvanger for verdens fremtid, end en fysisk næringsmangel vil være.

Medicin for vor planet

Det biodynamiske jordbrug er ikke - som mange tror - en stivnet, gammeldags driftsform; det anviser tværtimod en fornyelse af både det erkendelsesmæssige og praktiske i landbruget. I den antroposofiske livsanskuelse er jordkloden en levende organisme, en individualitet med en livscyklus, som andre organismer. Den er nu i en fase hvor livskraften, dvs. dens energi - eller æterlegeme, er svækket, fordi de åndelige kræfter på en vis måde har trukket sig tilbage. Det viser sig ved, at naturen ikke mere "af sig selv" har samme livskraft og frugtbarhed som tidligere.

KompostbunkerTil gengæld er mennesket blevet åndeligt voksent, har fået sin frihed og en individuel jeg - bevidsthed og er klar over, at hver handling er en del af jordens fremtid. Det har derfor muligheden for at forstå, at det nu må arbejde for bevidst at genskabe kontakten mellem det fysiske og det åndelige ved hjælp af dets indsigt, handlinger og de midler, der er blevet udviklet.

I det biodynamiske jordbrug er det bl.a. konkret ved at bruge de otte præparater, i pædagogikken ved at tage udgangspunkt i menneskets åndelige udvikling og i medicinen ved at anvende de antroposofiske homøopatiske midler.

Ansvaret er overladt til os jordboere, men spørgsmålet er, om mennesker, som er ernæret af mad frembragt med kunstige gødninger og kemikalier, kan tilegne sig en åndelig forståelse, der er stærk nok til at skabe den nødvendige handling.

Målet er selvforsyning

Det biodynamiske  landbrug arbejder bevidst på at styrke afgrødernes naturlige modstandskraft, så de bedst muligt er i stand til at søge og optage næringsstoffer fra jorden, modtage impulser fra himmellegemerne og modstå skadedyr og nedbrydende vejrforhold (tørke, kulde mm.). de vigtigste faktorer for at opnå dette er:

 - et alsidigt husdyrhold,  primært med køer, for at opnå størst mulig grad af selvforsyning med gødning (bl.a. fordi gødningen fra egne dyr aktiverer jordens egen evne til at skabe et afbalanceret mineralindhold).

 - en rigtig opsætning og brug af kompost, der er tilsat de 6 kompostpræparater.

 - anvendelse af humuspræparatet (komøg præpareret i kohorn vinteren over), der sprøjtes på jorden før såning/plantning for at aktivere modningskræfterne.

 - et sædskifte med hensyntagen til jordens behov for skiftevis at bære afgrøder af rod, blad, blomst og frugt/frø - samt naturligvis ud fra behov for brug/salg af kløvergræs, korn, grønsager mm.

 - så vidt muligt at bearbejde jorden, så og plante efter månens stilling i stjernebillederne (ikke at forveksle med stjernetegnene), der på forskellige dage aktiverer udviklingen af rod (jordtegn), blad (vandtegn), blomst (lufttegn) eller frugt/frø (ildtegn).

 - et socialt og kunstnerisk miljø på gården, hvilket er vigtigt for at gøre landbruget til en levende og kreativ individualitet.

 - samt naturligvis at dyrke uden kemiske midler og kunstgødning, da det er jorden, dvs. humuslaget, og ikke planterne der skal gødes.

Som det kan ses, har biodynamisk og økologisk jordbrug mange principper og praktiske processer til fælles (og samarbejder også i mange situationer), men udgangspunktet, livsanskuelserne er grundlæggende forskellige.

Overtro eller videnskab

De biodynamiske præparater opfattes af mange som mystiske og unaturlige. Forklaringen om, at de hjælper det åndelige til at gribe ind i det fysiske og skabe en sund udvikling, gør dem nok ikke lettere at forstå for naturvidenskabeligt skolede mennesker.

Men præparaterne har også en mere "konkret" biokemisk virkning på planternes evne til til at optage svovl, kalcium, kalium, kvælstof mm. på en harmonisk måde, så mangler forebygges, og deres modstandskraft styrkes.

I "Landbrugskurset" anvises otte præparater, hvoraf de de to laves i kohorn, nemlig humus og kiselpræparaterne, som sprøjtes ud på hhv. jord og planter. De seks andre er (primært) til brug i komposten, og består af 1) brændenælder præpareret i tørvejord, 2) mælkebøtter i en bughinde, 3) kamille i en kotarm, 4) røllike i en hjorteblære, 5) egebark i et dyrekranium og 6) baldriansaft.

Præparaternes indhold og tilberedning gør, at de formidler kosmiske impulser fra planeterne - de impulser, der for planterne er , hvad magnetfeltet er for kompasnålen. Uden dem bliver de "rådvilde" og mindre harmoniske og sunde.

Set med videnskabens øjne er præparaterne udtryk for overtro, fordi de ikke kan begrundes eller forstås ud fra deres stoflige indhold - fx bruger man 1 gram pulveriseret kvarts (kiselpræparat) udrørt 1 time i 20 liter vand, til at besprøjte 1 tønde land med (men det virker!).

Og alligevel - at minimale mængder af et stof kan have stor effekt, kender vi fra bl.a. hormonerne, så måske er det dybest set det biodynamiske landbrugs "himmelsyn", der får naturvidenskaben til at sige fra?

Inden for antroposofien har man udviklet analysemetoder, bl.a. stigebillede- og krystallisationsmetoden, til at anskueliggøre livskræfterne. De bruges til kvalitetstest af bl.a. grønsager, korn, mælk og af blod med henblik på lægelig diagnose (se Nyt Aspekt 1/ 88).

Men det kræver nytænkning og en åndeligt orienteret videnskabelig arbejdsmåde at erkende disse kræfter, og da det er svært at bekræfte de positive virkninger med almindelige analysemetoder, bliver den biodynamiske dyrkningsmåde nemt affærdiget som overtro eller religion.

Derfor er økologisk jordbrug, der er "sund fornuft" baseret på et naturvidenskabeligt livssyn, lettere at acceptere og dermed at købe for de fleste - og for mange er det en god overgang fra almindelige til biodynamiske fødevarer.

Litteratur:

Biodynamisk Jordbrug - fra vision til virkelighed af Inger Brochmann (Hernov 1988).
Bidrag til en forståelse af landbruget på åndsvidenskabeligt grundlag af Rudolf Steiner (Antroposofisk Forlag 1976).
De biodynamiske præparater af Stef Hekman og Stig Madsen (Biodynamisk Forlag 1991).
Så-dage 1992 af Maria Thun m.fl. Udgives hvert år (Biodynamisk Forenings Forlag)
Filmen Biodynamisk jordbrug - hvad er det af Peter Hesseldahl (20 min., Statens Filmcentral).
Bragt første gang i Nyt Aspekt juli 1992. Nyt Aspekt oplyser at
gratis prøvenummer kan fås ved henvendelse på tlf. 35 82 30 03.


Andre biodynamiske links:

Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Vil du vide mere om Rudolf Steiner og Antroposofi, er her nogle links til at komme videre:

Rudolf  Steiner Archive and e. LibWaldorfsiderne

Planetkvaliteterne fra en antroposofisk vinkel


Top - Artikler - Forside

www.urtegartneriet.dk

Valid XHTML og CSS